Forbud og tilladelser

Nedenfor kan du finde svar på de fleste spørgsmål.

Bassinerne

Den røde zone er kun for svømmere. Her er det aldrig tilladt at bruge hjælpemidler. Børn med hjælpemidler, badedyr osv. henvises til den gule zone, hvor der skal være en voksen med i vandet. Det er livredderne, der fra dag til dag vurderer, om det er forsvarligt at medbringe egne badedyr i vandet.

Hvad er reglerne for rutsjebanerne?

Den røde rutsjebane er kun for svømmere. Der må kun rutsje en ad gangen på den røde rutsjebane. På den grønne må man gerne rutsje to ad gangen, hvis man er en familie eller på anden måde pårørende. På den gule superrutsjebane må man rutsje fra 10 år og to ad gangen, hvis man er pårørende, ellers kun en.

Er der aldersbegrænsning på hoppepuden i børneområdet?

Hoppepuden er for børn mellem 3 og 10 år

Er der aldersbegrænsning på trampolinerne i børneområdet?

Trampolinerne er for børn mellem 2 og 5 år

Må der bruges burkini i vandet?

Ja, hvis denne er lavet af samme stof som øvrige svømmebeklædning.

Må små børn gå nøgne rundt?

Ingen må være nøgne ud over i omklædningsrummene. 

Skal små børn har badeble på?

For at minimere risikoen for fækalie-udslip og for bedre hygiejne i Badesøen skal alle børn, der bruger ble, være iført badeble samt badebuks/badedragt. Vi anbefaler "Happy Nappy" / "Splash About", som også sælges i caféen.

Må der filmes/tages billeder i Badesøen?

Ja, af dem man er sammen med og dem man kender. Det er ikke tilladt at fotografere eller filme i omklædningsrummene.

Må man ryge på området?

Badesøen er røgfri. Vi har en rygezone på det grønne område, og kun her må der ryges. Dette gælder også til e-cigaretter. Brug af vandpibe er ikke tilladt i friluftsbadet. 

Må man bruge højttalere til at spille musik i Badesøen?

Der må ikke benyttes højttalere i Badesøen - heller ikke til at spille musik.

Må man have hunde med ind?

Hunde og andre dyr er ikke tilladt at medbringe i Badesøen.

Må man have mad og drikke med?

Det er tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer. Dog er glas/porcelæn og glasflasker ikke tilladt på området. Vi har i øvrigt et glimrende udbud af mad- og drikkevarer i vores café .

Må man grille på området?

Det er ikke tilladt at grille. Vores ellers faste Onsdags-Grill har vi også måttet aflyse i år. Vi håber på at komme stærkt tilbage i 2021.

Kan man have barnevogn og klapvogn med - og hvordan?

Man må gerne medbringe barnevogne, klapvogne og lign. Vi har en speciel dør, man bliver lukket ind af efter registrering af billetter.

Må man svømme med havfruehaler?

Det er ikke tilladt at bruge havfruehaler, snorkler osv. i Badesøen

Må man undervise i f.eks. svømning i Friluftsbadet Badesøen?

Privat undervisning er forbudt i Friluftsbadet Badesøen. Forældre må undervise deres børn, men det er ikke tilladt at undervisere medbringer kunder med det formål at undervise.

Se i øvrigt Ordensregler