Picnic & Familieliv på Badesøen

Lørdagene d. 19. juni og 31. juli bliver en "de luxe" oplevelse. Glæd jer til en dejlig dag i Badesøen hvor der vil være underholdning for store og små hele dagen: musik, trylleri, ballonmand, cirkus og luksus-delikatesser for både børn og voksne.

Picnic & Familieliv på Badesøen - Albertslund Kommune

OBS! Der er specielle priser denne dag. Der kan derfor heller ikke benyttes klippekort, Albertslundkort eller andre periodekort.

Dørene åbnes kl. 10.00, og du skal bestille billet via vores online billetsalg. Der kan ikke købes billet i indgangen, og billetter skal købes senest kl. 12.00 torsdagen før det enkelte arrangement. Der er et begrænset antal billetter. Køb dine billetter her!

Prisen er

125 kr. for børn (1-14 år)

195 kr. for voksne (15+ år)

Med i prisen får I en lækker menu:

Hertil kildevand og service

Yderligere drikkevarer kan købes i caféen

Der tages forbehold for mindre justeringer i menuen

Program 19. juni:

Kl. 12.30 Cirkus Minimus 

Her er en rigtig hyggelig og sjov cirkusteaterforestilling for de mindre børn.

Det ganske lille cirkustelt står klar, men cirkusdirektøren er frygtelig ked af det. Alle artisterne er rejst, fordi pengekassen er tom. Enden er nær for Cirkus Minimus, men så får cirkusdirektøren alletiders gode idé.

Der kommer mange børn til forestillingerne, og de skal selvfølgelig med på scenen. De optræder både som akrobater, linedanserinder, jonglører – og én er verdens stærkeste dreng.

Når Cirkus Minimus kommer til Badesøen, kan man være sikker på, at børnene, som kommer for at se forestillingen, også bliver en del af forestillingen – og hvem har ikke drømt om at blive cirkusprinsesse for en stund?

Kl. 14.30 Jungle Jim 

Danmarksmester i børnetrylleri med verdens bedste publikum
Jeg kan ikke forestille mig en større ære end at være kåret til Danmarks bedste til børnetrylleri. Jeg blev Sjællandsmester i trylleri i 2012, Danmarksmester i 2014 og fik andenpladsen i 2015. Hemmeligheden er, at jeg selv morer mig med underholdning for børn.

Børn er et fantastisk publikum, og du får ærlig og øjeblikkelig respons. De lader ikke som om - hvis de ikke morede sig, ville du kunne mærke det med det samme.

Humlen i det hele er måske, at jeg morer mig lige så meget selv, når jeg optræder med underholdning for børn. At være omgivet af børn, der griner, undres, synger og spørger er fantastisk.

Kl. 15.15 Ballonmand 

Når vi laver ballondyr, er det for at give børnene en god oplevelse. Vi forsøger altid at lave, hvad de kunne tænke sig, om det er motorcykler, maskingevær, sommerfugle eller blomster.

Det sker ofte at det ikke kun er børnene der lader sig rive med, men at det også er de voksne, der blander sig i legen og bliver fascineret af, hvad man kan med ballonerne.

Kl. 16.30 Festgarantien Duo 

Det lille band med den store lyd og med det brede repertoire fra fem årtier.

Festgarantien er det lille orkester men med den rigtige instrumentering, så det lyder stort og bliver dansabelt. Bandet tæller dygtige musikere på guitar/sang, bas og trommer. Alt er spillet 100 % live og energisk.

På setlisten finder du alt fra Beatles, Bryan Adams, Dolly Parton til Rocazino. Det er 100 % sikre danse og festnumre fra 5 årtier som vi alle kender og kan synge med på. Så uanset om du er til dansk 80’er eller gammeldaws rock n Roll fra 50’erne, så er dette band noget for dig, for de kan det hele. Musikken serveres med stor respekt for originalerne, men med et ordentlig skud energi og glimt i øjet.

Der er nostalgigaranti under spisningen.

Kl. 17.00 Spisning

I kan hente jeres menuer i caféen frem til klokken 18.00 og nyde den fantastiske smag af gode råvarer og kreative smagssammensætninger.

Kl. 18.30 Efter en dejlig dag er det tid at forlade bassinet og trække mod omklædningerne

Kl. 19.00 Badesøen lukker

OBS! Skulle arrangementet blive aflyst, fx ved meget dårligt vejr, kan I hente jeres menu og holde en hyggelig picnic hjemme i stuen

Program 31. juli:

Kl. 12.30 Hokus Pokus 

Hokus Pokus er sjov tryllekunstner for børn fra 4 år og opefter.

Et trylleshow med Hokus Pokus er både sjovt og uhøjtideligt og er rigtig festlig underholdning for både børn og voksne.

Publikum er normalt en aktiv del af showet, og der er altid nogle blandt publikum, som kommer op på scenen for at hjælpe Hokus Pokus. Når Tryllekunstner Hokus Pokus tryller for børn, lægges der stor vægt på at få børnene med i forestillingen, hvor de hjælper med at udføre numrene på scenen.

Kl. 14.30 Beat & BrøL i Dinosaurland 

Mød de to dukker, pigen Beat og drengen BrøL. Sammen vildmanden Morten tager de hele vejen til dinosaurlandet og besøger de kendte og berygtede dinosaurer. Der er blandt andet tale om Tyrannosaurus Rex, Stegosaurus, Triceratops, Pterodactyl, Spinosaurus, Velociraptor og verdens største dino, Titanosaurus. Hvert dyr får en historie, en sang med på vejen og lytter man godt efter, kan man faktisk lære lidt om de store dyr.

Så tag din yndlingsdino under armen og mød op i Dinosaurland (måske laver vi en sang med netop din dino?).