Musik i Badesøen

Sommeren igennem vil der være musik i Badesøen. Se her, hvad du kan vente dig!

Fredags-Grill med ShuBiForSjov 28. juni

Gennem de sidste 40 år har Shubidua udgivet et arsenal af hits, og klassikere. Vi har udvalgt de bedste og mest kendte numre og leverer et brag af en festlig og hyggelig aften.

ShubiForSjov, består af Claus Petersen på Vokal, og Michael Staun på guitar, mundharpe og kor. Vi synges ved!

Onsdags-Grill med Swingklubben 3. juli

Swingklubben er en klassisk jazztrio, s m du bliver glad af at lytte til.

Repertoiret består kun af de allermest kendte jazzklassikere i genren; swing, evergreens, bossanova og latin samt instrumentale udgaver af soul- og pophits. Alt sammen let tilgængelig lyttemusik som alle kan lide og finde sig tilpas i.

Lyt til bl.a. “Fly me to The Moon”, “Stella by starlight”, “The Girl from Ipanema” over til The Beatles “Blackbird” og Elton Johns “Your song”.

Onsdags-Grill med Jasmin Gabay 10. juli

Jasmin Gabay kender mange fra TV fra bl.a Dansk Melodi Grandprix 2019, Den Store Bagedyst og meget mere.


Hun har netop udgivet siden nye single “The one you’re looking for” og har i foråret turneret 24 byer med konceptet Gang i Danmark.

I Badesøen spiller Jasmin med sin duo, hvor repertoiret er en blanding af Jasmins egne latin-inspirerede popnumre og hendes yndlingssange. Alt spilles i en akustisk indpakning, som er rar at lytte til.

Onsdags-Grill med Danni Elmo Duo 17. juli

Hudløs, ligefrem og næsten bekendende ærlighed. Men også tyngde, livsklog- eller livsgalskab. Danni Elmo skriver danske sange om livet på godt og ondt.

Han tager sit publikum under armen på intimtur i sit energifyldte univers. Én ting er sikkert: Man keder sig aldrig med Danni.

Musikken trækker på en bred vifte af inspirationskilder: Fra ørehængende folkemusikballader på mundharpe, lapsteel og akustisk guitar, inspireret af kunstnere som Bob Dylan og Ray LaMontagne til poprockede countryfanfarer der leder tankerne mod Bonnie Raitt og Counting Crows. Der er dog heller ingen tvivl om, at Danni Elmo har ladet sig inspirere af vores helt egen Thomas Helmig og en ung Kim Larsen.

Onsdags-Grill med 2voices 24. juli

2 Voices er landets mindste festband med to syngende frontfigurer!

Kun de skudsikre hits er på repetoiret. De gamle klassikere og nye radiohits leveres på stribe med energi, nerve og sjæl. Det anbefales, at man smører stemmebåndet hjemmefra, for der er dømt ”sing-along” når den dynamiske duo er i huset!

Kunne du tænke dig lidt walking on sunshine eller walking in memphis? Måske en ticket to ride med joanna eller med en brown eyed girl?
Hvis ja, så er denne duo lige noget for dig!

I Badesøen spiller duoen tilbagelænet akustiske covers, som vil få dig i festligt humør!

2 Voices består af Nanamarie Venca Reimer og Dennis Flacheberg.

Familiedag i Badesøen 28. juli

Her vil der være aktiviteter specielt til børn i tidsrummet 11-14.30. Bl.a. sminke og tryllekunstner Hokus Pokus, som er rejsende i trylleri og festlig underholdning med et magisk trylleshow, der er uhøjtideligt og sjovt for både børn og voksne..

Kl. 13.30 kommer Trolle og Tormod, Danmarks vel nok sejeste børneshow, og spiller børnekoncert.

De to herrer Trolle og Tormod fyrer den af i en gennemmusikalsk og forrygende koncert.
Trolle og Tormod vil bevise, at sange man kan lære noget af, sagtens kan præsenteres på en sjov og underholdende måde med fede rytmer og seje moves. Med Trolle og Tormod på el-spader, er der dømt gyngende reggae, hård rock, og lækker pop om konsonanter, vokaler, shampoo, fester, og en makrel. Der vil også på vanlig Trolle og Tormod’sk manér være masser af sange, der sætter gang i kroppen og opfordrer til nye måder at bevæge sig på.

De to friske fyre sætter med garanti både gang i børn og voksne. Glæd jer til en forrygende koncert med Trolle og Tormods Opturs Børneshow.

Onsdags-Grill med Gasbox 31. juli

Der er ingen tvivl om, at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter - først med Gasolin’ i 70’erne, Bellami i 80’erne, Bell*Star i 90’erne, og de sidste 24 år med Kjukken. Kim Larsen er den kunstner, der har spillet flest koncerter på dansk jord, og musikken lever videre...

Gasbox spiller og synger - med stor respekt - sangene som har gjort Gasolin' til Danmarks største rockband gennem tiderne, og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. Danmarks bedste Kim Larsen sanger er i front, når de giver publikum en koncertoplevelse fuld af nostalgi, intensitet og personlig indlevelse, der er så tæt på den ægte vare som man kan komme.

Mine damer og herrer:
... først tror I, det er Kim Larsen – så tror I, det er løgn ...

Onsdags-Grill med René Gummer Duo 7. august

Med over 2100 jobs i bagagen er René Gummer en af de mest rutinerede og alsidige entertainere herhjemme. René spiller til alt lige fra bryllupper og receptioner over fødselsdage og havefester til dinner og barmusik.

Det er de sange, du kender - og selvfølgelig alle dem, du troede, du havde glemt, men som for en aften bliver hevet frem til et glædeligt genhør.

Synge med? Det vil de fleste kunne. Der er over 750 sange på repertoiret.

Badesøen Festival lørdag d. 10. august

Her vil der være musik og happenings hele dagen. Læs mere på festivalens egen hjemmeside.

Jazz i Badesøen med Onsdags-Grill og Lothar, Nande og Schack 14. august

Humoristisk historiefortælling og mesterlig blues spillet med hjerte og virtuositet. Lothar, Nande og Schack er ikke bare fremragende musikere hver for sig - sammen kan de endnu mere: 

Armeret med guitar, mundharpe, jug, vaskebaljebas, skeer, kufferttrommer, vaskebræt og en plastikgris, tager de publikum med på en rejse i de mere obskure gamle bluessange.

Onsdags-Grill med Jakob Sveistrup 21. august

Mange kender Sveistrup fra hans deltagelse i Dansk Melodi Grandprix for mange år siden, men han er meget mere end det!

Siden da har hans udgivet en række albums. De sidste to i soulgenren, som viser hvor formidabel en sanger Sveistrup er. Derfor tager Jakob i 2019 ud med hele holdet, men kan nu også opleves i intime akustiske opsætninger, hvor du kommer helt tæt på!

Jakob synger med nerve og overskud og er vedkommende og ærlig i mødet med sit publikum. Sveistrup har aldrig lydt bedre. Det vil du kunne alle de nye numre og selvfølgelig et par gamle klassikere.

Ved sin side har Sveistrup guitaristen Dennis Flacheberg, som også medvirker på albummet. Flacheberg har også fungeret som sideman for bl.a Hjalmer, Johnny Logan, L.I.G.A, Louise Dubiel og Back To Back.

Glæd dig til en Jakob Sveistrup intimkoncert, hvor du kommer helt tæt på!

Fredags-Grill med Gentlemen of Pop Duo 23. august

Badesø-veteranerne Gentlemen og Pop Duo spiller deres personlige favoritter fra det store popkatalog fra 50’erne og frem til idag. Det er med stor spilleglæde og energi, når de to herrer Morten Fleck og Dennis Flacheberg spiller akustiske versioner af hits fra bla. Sting, The Beatles, Maroon 5, Michael Jackson, Gavin Degraw og mange flere.

Morten Fleck kender vi fra Dansk Melodi Grand Prix, hvor han i 2002 medvirkede med sin sang ”Alle dage er en fredag”, som stadig bliver spillet på de danske radiostationer. Derudover får han i øjeblikket airplay på lokalradiostationer og DR P4, med to single-forløbere til hans kommende debutalbum.

Dennis Flacheberg er guitarist og sanger og spiller med diverse kunstnere og festbands.