Ved indgangen

Modtager I dankort og kreditkort?

Vi modtager følgende kredit- og kontantkort samt dankort i både indgang og i caféen:

Betalingskort

Kan jeg købe gavekort til friluftsbadet?

Ja, i indgangen sælges der også gavekort på beløb fra 100,- kr. Gavekort kan bruges på billetter og adgangskort til Badesøen og gælder i et år.

Skal der også betales for en baby?

Alle skal betale for at komme ind på området og nyde vores faciliteter

Hvornår skal man betale for voksenbillet?

Fra man er fyldt 15 år, skal der købes voksenbillet. Husk dokumentation (f.eks. sundhedskort) for at kunne dokumentere din alder.

Hvor gammel skal man være for at komme ind uden voksen?

Man skal være fyldt 10 år for at have adgang til Friluftbadet Badesøen uden en voksen

Hvor gammel må man maksimalt være for at benytte omklædning til modsatte køn? (fx. en datter med sin far ind og klæde om)

Børn må maksimalt være 6 år for at gå igennem omklædningen for modsatte køn. Er barnet fyldt 7 år skal det gå i omklædningen for eget køn.

Jeg er pensionist, kan jeg få rabat på indgangen?

Vore rabatpriser gælder pensionister bosiddende i Albertslund. Du skal derfor kunne dokumentere, at du er folke- eller førtidspensionist, og at du bor i Albertslund Kommune for at købe billetter og kort med pensionistrabat.

Skal man også betale, når man ikke skal i vandet?

Alle skal betale for at komme ind på området og nyde vores faciliteter i og udenfor vandet

Kan man gå ind på samme billet flere gange om dagen?

Der er kun én indgang pr. dag. Skal du fx. hente noget i bilen eller ud og hente noget eller nogen, er du nødt til at betale en ny billet for at komme ind igen

Kan et 10-turs kort også benyttes i Albertslund Svøm & Fitness, hvis man ikke når at benytte det i Badesøen - og omvendt?

10-turskort købt i Friluftbadet Badesøen kan KUN benyttes her. Kortet er gyldigt 1 år fra udstedelsesdatoen og kan ikke forlænges. Det samme gælder kort købt i Albertslund Svøm & Fitness.